Visning af status for dataindsamling

Lab-holderen har en LED-lampe på toppen, der angiver status for dataindsamlingen. Denne lampe kan lyse rødt, grønt eller gult og blinke i en række forskellige mønstre.

TOP

Aktivitetsstatus for dataindsamling

 

Rød
• Rød angiver, at du skal vente, indtil systemet er klart.
• Langsomme blink: Lab-holderen opdaterer eksperimentets lagerplads. Det sker automatisk og påvirker ikke aktive indsamlinger.
• Hurtige blink: Angiver, at en eller flere tilsluttede sensorer ikke er varmet op. (Du kan indsamle data under opvarmningen, men du risikerer, at de er mindre præcise.)
Gul
• Gul angiver, at systemet er klart, men at indsamlingen ikke er startet endnu.
• Et blink pr. sekund: Sensoren er konfigureret og indstillet til at tage stikprøver.
• Langsomme blink: Lab-holderen er forbundet til en computer eller håndholdt, der kører med TI-Nspire™-software, men som ikke er indstillet til at tage stikprøver.
• Hurtige blink: Lab-holderen er klar til dataindsamling, når du trykker på udløseren.
Grøn
• Grøn angiver, at systemet aktivt indsamler data.
• Langsomme blink: Indsamler data aktivt.

Bemærk: Der kan være små variationer i blinkenes varighed afhængigt af indsamlingstilstand/-hastighed.

• Hurtige blink: Forhåndslagring af data inden en udløser.
Skiftevis gul og grøn
• Blinkemønsteret angiver, at systemet er i udløsertilstand, men endnu ikke har nået tærskelværdien.