Finansberegninger

Adskillige TI-Nspire™-funktioner giver mulighed for finansberegninger, som f.eks. penges tidsværdi, amortiseringsberegninger og beregning af investeringsafkast.

Regner-applikationen indeholder også FinansRegner (Finance Solver). Med den kan du dynamisk løse flere problemtyper, som f.eks. lån og investeringer.

Anvendelse af FinansRegner

1. Åbn FinansRegner.
- Åbn menuen Finans, og vælg FinansRegner.

FinansRegner viser sine standardværdier (eller tidligere værdier, hvis du allerede har brugt FinansRegner i det aktuelle problem).

2. Indtast hver kendt værdi, og brug e til at gå gennem punkterne.
- Hjælpeinformationerne nederst i FinansRegner beskriver hvert punkt.
- Du er måske nødt til midlertidigt at springe over den værdi, du vil beregne.
- Sørg for at indstille PpY, CpY og PmtAt til de korrekte indstillinger (12, 12 og END i dette eksempel).
3. Tryk på e efter behov for at markere det punkt, du vil beregne, og tryk derefter på ·.

FinansRegner beregner værdien og gemmer alle værdierne i “tvm.”-variable, som f.eks. tvm.n og tvm.pmt. Disse variable er tilgængelige for alle TI-Nspire™-applikationer inden for samme opgaverum.

Inkluderede finansfunktioner

Ud over FinansRegner (Finance Solver) omfatter de indbyggede finansfunktioner i TI-Nspire™:

• TVM-funktioner til beregning af fremtidig værdi, nutidsværdi, antal betalinger, rentesats og betalingsstørrelse.
• Amortiseringsinformationer som f.eks. amortiseringstabeller, balance, sum af rentebetaling og som af hovedstolsbetaling.
• Aktuel nettoværdi, intern rente og modificeret forrentning.
• Omregninger mellem nominelle og effektive rentesatser og beregning af dage mellem datoer.

Noter:

• Finansfunktioner gemmer ikke automatisk deres argumentværdier eller resultater i TVM-variablene.
• En fuldstændig liste over TI-Nspire™-funktioner findes i opslagsvejledningen.