Arbejde med TI-Nspire™-applikationer

Bemærk: Se det relevante kapitel i denne håndbog for yderligere oplysninger.

Tilføjelse af en applikation til en opgave

Sådan tilføjes en TI-Nspire™-applikation til en opgave i et PublishView™-dokument:

1. Benyt én af følgende handlinger til at vælge en applikation:
Brug musemarkøren fra TI-Nspire™-applikationspanelet i dokumentværktøjskassen til at pege på applikationen og trække den til opgaven.
Klik på Indsæt i menulinjen, og vælg en applikation på rullelisten.
Højreklik i arket for at åbne kontekstmenuen, klik på Indsæt, og vælg en applikation på rullelisten.

Applikationen tilføjes til arket.

2. Brug musen til at gribe om håndtagene for at ændre størrelsen af eller placere applikationselementet efter behov.
3. Klik uden for applikationsrammen for at acceptere målene.
4. Klik inde i applikationen for at åbne menuen for den aktive TI-Nspire™-applikation.

Menuen åbnes i dokumentværktøjskassen oven over TI-Nspire™-applikationspanelet.

Højreklik på et applikationselement, såsom en celle eller funktion for at åbne kontekstmenuen for det pågældende element.

5. Hvis du vil arbejde i applikationen, skal du klikke på en indstilling i applikationsmenuen. Klik på for at skjule applikationsmenuen.

Tilføjelse af eksisterende TI-Nspire™-dokumenter

Brug TI-Nspire™-dokumentpanelet til at åbne et eksisterende TI-Nspire™-dokument, som skal tilføjes til et PublishView™-dokument. Når du åbner et eksisterende TI-Nspire™-dokument, vises alle dokumentets sider i eksempelruden. Du kan flytte hele opgaver eller individuelle sider hen på PublishView™-arket.

Valg af et TI-Nspire™-arbejdsdokument

Sådan vælges et arbejdsdokument:

1. Kontrollér, at TI-Nspire™-dokumentpanelet er åbent i dokumentværktøjskassen.

2. Klik på .

Dialogboksen Vælg dit arbejdsdokument åbnes.

3. Navigér til den mappe, hvor TI-Nspire™-dokumentet er gemt:
Klik på ¤ i feltet Søg i: for at søge efter en mappe ved hjælp af en stifinder.
Klik på fra en åben mappe for at flytte et niveau op i mappehierarkiet.
Klik på for at vende tilbage til standardstartmappen
Klik på for at tilføje en ny mappe til den åbne mappe på din computer.
Klik på for at få vist en liste over mapper og filer. Klik på for at få vist flere oplysninger.
4. Markér filen, og klik derefter på Åbn.

TI-Nspire™-dokumentet åbnes i TI-Nspire™-dokumentpanelet.

5. Hvis du vil tilføje TI-Nspire™-dokumentet til PublishView™-dokumentet, skal du flytte én side ad gangen eller én opgave ad gangen til PublishView™-arket.

Hvis du tilføjer en opgave med flere sider, stables siderne oven på hinanden på PublishView™-arket. Flyt den øverste side for at se de andre sider.