Opsætning af Lab-holderen til dataindsamling

Før du kan bruge Lab-holderen til at indsamle data, skal du forbinde den til en håndholdt eller en computer for at oprette indsamlingsparametrene.

Tilkobling af Lab-holderen

For at koble en håndholdt til Lab-holderen skal du skubbe den håndholdte ind i stikket nederst på Lab-holderen. For at låse den håndholdte fast til Lab-holderen skal du skubbe låsen op, mens den håndholdte vender med forsiden opad. Skub låsen ned for at frigøre den håndholdte.

Du kan også skabe forbindelse til en håndholdt ved at sætte den håndholdtes kabel i Lab-holderens mini USB-stik. Med denne forbindelse kan du overføre data fra Lab-holderen til den håndholdte, når du har indsamlet data i den adskilte tilstand.

For at forbinde Lab-holderen til en computer skal du sætte kablets mini USB-stik i Lab-holderens mini USB-port. Sæt derefter kablets standard USB-stik i computerens standard USB-port.

Oprettelse af indsamlingsparametre

TI-Nspire™-softwaren skal være tilstede på computeren eller den håndholdte. Brug den indbyggede Vernier DataQuest™-applikation til:

At ændre sensorindstillinger.
At opsætte dataindsamlingstilstande.
At definere udløsning/trigning.

For yderligere oplysninger henvises der til TI-Nspire™ vejledning til dataindsamling og analyse.